Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Historien om UFL-Lillebælt


Vores historie er, at vi for ca. 20 år siden, var en lille gruppe af forældre til store skolebørn, der havde en frustration over, at der ikke var ordentlige uddannelsestilbud og tilbud efter skoletid til vores børn.

Der blev så dannet en lille forening med 15-20 medlemmer, som vi kaldte UFL- Vestfyn. UFL-Vestfyn havde en meget aktiv bestyrelse, som begyndte at se på, om man kunne oprette et bo- og arbejdstræningssted, som samtidig også var en uddannelse. De fandt Munkegården i Brenderup og købte den, og den eksisterer fortsat. 

UFL- Lillebælt er en klub under Landsforeningen Ligeværd som har hovedsæde i Århus. Vores klub er en af mange spredt ud over hele landet.

UFL-Lillebælt har medlemmer fra Assens, Middelfart, Fredericia, Kolding, Ribe Kommuner. De fleste medlemmer er selvfølgelig fra Middelfart kommune. Klubben er for bogligt svage og sent udviklede i alderen fra 18 år og op til 45 år.

Vi afholder klubaftener hver 14. dag i lige uger. Der er en eller anden form for planlagt aktivitet på alle klubaftener. Der bliver lavet aktivitetskalender hvert halve år, som bliver delt ud eller sendt ud til alle medlemmerne/brugerne af klubben.